Lyskunst
Bagsværd Torv
October 2023

Oplev billedkunsten lyse op ved Bagsværd Station

Hen over vinteren kan du opleve lyskunst af syv kendte danske kunstnere ved Bagsværd Station. Første værk afsløres ved et arrangement mandag den 2. oktober, hvor alle er velkomne.

Hver dag i vintermånederne vil man efter mørkets frembrud og frem til midnat kunne se lysværkerne, der bliver projekteret op på gavlen ved Bindeleddet, Bagsværd Station.

Hver tredje uge vil du kunne opleve et nyt værk. De deltagende kunstnere er, Christian Lemmerz, Michael Kvium, Cathrine Raben Davidsen, Tal R, Dorte Naomi, Alexander Tovborg og Don John, der også har kurateret og stået for projektet.

Kom til afsløring af det første værk
Det første værk afsløres ved et lille arrangement på Bindeleddet ud for Ryby Hvidevarehus mandag 2. oktober kl. 19.00

Borgmester Trine Græse holder tale, og der er gratis kaffe fra kaffevogn til alle fremmødte.

Det første værk er udført af billedkunstner Cathrine Raben Davidsen, der fortæller om værket ved afsløringen. Cathrine Raben Davidsen er uddannet fra Kunstakademiet i 2003. Hendes værker er blandt andet en del af samlingen på Statens Museum for Kunst, Trapholt og Kunsten i Aalborg.

Værkerne bliver vist fra oktober til marts i de kommende tre år, og er et led i byrådets ønske om mere kunst i byrummet.